Introduktion – elektrisk strøm og energikilder

Energi bruger vi, når der skal laves arbejde. Det gælder både når vi selv vasker op, og når en maskine gør det med strøm.

I dette forløb handler energi om de former, der kan blive til elektrisk strøm. Men energi kan også bruges på andre måder. Et tog med dampmaskine bruger brændstof som kul. Det samme gør en benzinmotor i en bil. De omdanner brændstof til bevægelse. Det kalder vi kinetisk energi. Bevægelse kan let blive til strøm.

Elektrisk strøm er bevægelser i små dele fra atomer, som vi kalder elektroner. De løber let gennem flere slags metal. Ledningerne har metal som kobber indeni. Rundt om er der gummi. Elektroner kan let løbe gennem kobber. De kan ikke let løbe gennem gummi. Sådan styrer vi strømmen.

Det er smart af to grunde. Vi mister ikke ret meget energi. Og vi undgår fare. Strøm kan være farlig, hvis den er stærk. I dette forløb laver vi kun sikre forsøg.

Strøm og magnetisme hænger sammen. Det fandt H.C. Ørsted ud af i 1820. Han var dansk forsker. Han så noget smart: En magnet kan skabe strøm i en ledning. Og det virker også omvendt. En ledning bliver magnetisk, når strøm løber gennem den.

Det princip bruger vi i dag. Både motorer og generatorer virker sådan. Man bruger spoler af ledninger og magneter til at påvirke hinanden. Det skaber elektricitet gennem bevægelse eller bevægelse gennem elektricitet.

En motor kan to ting. Hvis man sender strøm ind, laver den bevægelse. Hvis man drejer akslen rundt, laver den strøm.

Det meste af verdens energi kommer fra olie, kul og gas, som vi brænder af. Det skaber bevægelse i en generator, som så laver elektrisk strøm. Noget energi kommer også fra atomkraft. Her bruger vi varme fra radioaktivt materiale til at skabe energi.

Vi kalder disse energikilder for midlertidige. Det er fordi vi kan løbe tør for dem en dag. Der er også et andet problem med olie, kul og gas. Når vi brænder dem af, sender vi CO2 ud i luften. CO2 holder bedre på varmen end de andre gasser i luften omkring os. Den største grund til klimaforandringerne er, at mennesker har brændt kul, olie og gas af i snart 200 år.

Atomkraft sender ikke CO2 ud i luften, men det giver farligt affald. Affaldet er farligt i flere hundrede år. I dag gemmer vi det i huler under jorden, men hvad nu hvis nogen kommer til at gå derind om 200 år? Der har også været nogle få uheld med atomkraftværker. Det har gjort, at der er nogle steder på jorden, som f.eks. ved Tjernobyl i Ukraine, hvor der ikke kan bo mennesker, fordi området er blevet forgiftet af radioaktivitet.

I dette forløb skal vi se på de vedvarende energikilder, som man bruger på Færøerne og i Grønland og Island. Vi kalder dem vedvarende, fordi vi ikke lige løber tør for dem. De er baseret på, at man omdanner energi fra naturen til elektrisk strøm, som vi så kan bruge til f.eks. vaskemaskiner, lys og opladning af elbiler. De måder at producere strøm vi skal se på er: Solceller, vindenergi, vandkraft, geotermisk energi og tidevandsenergi.

Opgave: Se filmene og diskuter spørgsmålene

1. Se følgende film fra det grønlandske energiselskab Nukissiorfiit og diskuter efterfølgende spørgsmålene.

Spørgsmål:

• Hvordan producerede man tidligere alt strøm i Grønland?
• Hvordan produceres der strøm til Nuuk i dag?
• Hvorfor er det anderledes end strømproduktion i Danmark?
• Hvordan troede I, at man producerede strøm i Grønland?

2. Se følgende film fra det færøske energiselskab SEV og diskuter efterfølgende spørgsmålene.

Spørgsmål:

• Hvilke typer vedvarende energi så I i filmen?
• Kender I nogle af dem fra Danmark?

3. Se følgende film om geotermisk energi i Island diskuter efterfølgende spørgsmålene.

Spørgsmål:

• Hvorfor bruger islændingene meget energi?
• Hvorfor bruger vi ikke så meget geotermisk energi i Danmark?