Skab magiske figurer og væsener - Workshop med Sigrún Fanndal
Torsdag d. 15. oktober kl. 10.00 - 13.00 & Fredag d. 16. oktober kl. 10.00 - 13.00
I Fantasiskoven gemmer der sig hemmelighedsfulde hekse. Men skoven mangler nye beboere
– og dem skal I skabe!
Ved hjælp af naturmaterialer, piberensere, stof og andre kreative materialer kan børn og voksne skabe deres egne magiske figurer, eller skovvæsener.
Lad fantasien få frit spil, og giv liv til nye fortællinger i skovens magiske univers.
Aktiviteten kræver ingen særlige forudsætninger – kun nysgerrighed, skaberlyst og lysten til at gå på opdagelse i naturens materialer.
Praktisk information
• Vi arbejder med naturmaterialer og kreative materialer som stof, piberensere, limpistol og vandfarver.
• Børn bør deltage sammen med en voksen, når der arbejdes med limpistol.
• Tøj må gerne kunne tåle lidt maling og kreativ udfoldelse.
Der er plads til 20 workshopdeltager ad gangen.
Pladserne udskiftes løbende alt efter, hvornår workshopdeltagerne bliver færdige.