BLÅ SNE
Oplev Reumert-prismodtager og grønlandske skuespiller og manuskriptforfatter Aviana Steinbacher i denne stærke, rå, følsomme forestilling om den unge grønlandske kvindes liv og favntag med Danmark, kærligheden, racismen, og hendes dybe rejse ind i sig selv og sin kultur. Hun fører os ind i et univers med poesi, inspirerende bevægelser fra den grønlandske maskedans, facebook-kommentarer og mødet med kærligheden på Nørrebro.
Aviana Steinbacher er uddannet skuespiller på Teaterskolen ved Grønlands Nationalteater og har udover at medvirke i Teater freezeproductions’ "Det Arktiske Topmøde" og "Det'ViTo" også spillet med i ungdomsserien Salsa på DR.
BLÅ SNE er én ud af tre grønlandske kvindemonologer, og egner sig for alle over 14 år.
Dørene åbner kl. 15:30. Forestillingen varer 30 min. og vil blive efterfulgt af en talk.
Manuskript og skuespil: Aviana Steinbacher
Instruktion og dramaturgi: Hanne Trap Friis, Teater freezeProductions