Færøsk litteratur som kampplads
I samarbejde med FOF tager vi udgangspunkt i Nordisk Råds litteraturpris til færøske forfattere og ser på hvordan litteratur på færøsk og dansk kæmpede om pladsen i det 19. og 20. århundrede,
Litteraturen har været vigtig i opbygningen af den færøsk nations selvforståelse. I dag er den også udadvendt, idet der gøres et stort arbejde for at oversætte færøsk litteratur til andre sprog.
Vi kommer omkring kendte færøske forfattere som William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen, men der sættes især fokus på andre romanforfattere og digtere som Jóanes Nielsen, Katrin Ottarsdóttir, Lív Maria R. Jæger og Kim Simonsen, der alle har bidraget til Færøernes litteraturhistorie.
Dagens oplægsholder: Malan Marnersdóttir er professor i litteratur ved Fróðskaparsetur Føroya, Færøernes Universitet. Hun har især forsket i kvindelige forfattere og kvinders deltagelse i samfundsdebatten på Færøerne.
Sted: 1. sal, Nordatlantisk Hus, 19.00 - 21.00
Pris: 95 DKK plus gebyr
NB: Dette er ét af tre foredrag om Nordatlantens litteraturhistorie
Litteratur fra Nordatlanten er populær som aldrig før blandt læsere i Danmark, og mange kender efterhånden de mest kendte forfattere fra Færøerne, Grønland og Island. Men hvornår startede de litterære traditioner i de tre lande? Hvad kendetegner landenes litteratur gennem tiden? -Og hvem er de forfattere, som enten er røget ud i glemslen, eller hvis navne ikke er slået igennem, men som også er med til at udgøre litteraturhistorien i hvert land?
FOF og Nordatlantisk Hus samarbejder om at udbrede det litterære kendskab til Færøerne, Island og Grønlands mange forfatterskaber. I alt tre foredrag i Nordatlantisk Hus sætter hen over vinteren fokus på hvert sit land. Du kan enten købe billet til alle tre foredrag med rabat til 250 kr. eller vælge blandt foredragene.
D. 16 november 2026: Færøerne:
Færøsk litteratur som kampplads
Oplægsholder: Malan Marnersdóttir er professor i litteratur ved Fróðskaparsetur Føroya, Færøernes Universitet.
D. 18 januar 2027: Grønland
Fra Aron til Aka
Oplægsholder: Kirsten Thisted er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet
D. 15 marts 2027: Island
En rejse gennem islandsk litteratur – highlights og hemmeligheder
Oplægsholder: Annette Lassen er professor i islandsk sprog og litteratur ved Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet