Julestue & værksted for børn
Kom og vær med til at bygge sjove og finurlige nordatlantiske skrotnisser til dit juletræ!
Annika Øyrabø, der er kunstner, viser i juleværkstedet, hvordan du med limpistoler og skralde-dimsedutter kan forvandle mælkekartoner til fantastiske skrotnisser med hver deres personlighed.
Du behøver ingen specielle færdigheder for at deltage. Det vigtigste, du skal have med, er dit gode humør og din fantasi, så skal det nok blive sjovt!
Julestuen er for børn og voksne, der kan lide at være kreative. Børn under 6 år skal være sammen med en voksen, da vi bruger limpistoler.
Du kan medbringe en vasket mælke- eller juicekarton og skraldesmåting som f.eks. skruelåg mm., men kom endelig selvom du ikke har fået samlet noget. Vi sørger for en masse, der kan blive til flotte skrotnisser, der kan pynte hjemme hos dig i julen.
– Julemor kommer forbi den hyggelige julestue med lækkerier til alle.
Billetpris: børn 29 kr.
Sted: Stueetagen i Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C.