Inuit games

I Grønland kan man gå til fodbold, spejder, gymnastik, kajakroning og meget andet. Men man kan også gå til inuit-games. Det er engelsk og betyder inuit-lege. Inuit er det ord, man bruger for det folk, som bor langt nordpå i både Rusland, USA, Canada og Grønland. Det folk som opfandt kajakken, hundeslæden, anorakken og meget andet. Nogle sportsfolk blandt inuit mødes hvert andet år til Arctic Winter Games og dyster i inuit-lege og mange andre sportsgrene.

Inuit-lege er mange forskellige små konkurrencer. Mange af dem kan laves, selvom der ikke er så meget plads. I gamle dage, skulle man holde sig stærk om vinteren, hvor inuit boede små i tørvehuse. Derfor havde man nogle små lege og styrkeprøver, som kunne laves på lidt plads. 

Nogle af inuit-legene er meget som konkurrencer vi kender, hvor man skal se, hvem der er stærkest. Andre er specielle, som f.eks. øretræk, som du kan se på billedet. Det handler mest om at kunne holde til, at det gør ondt. Det er fordi, man under fangst og jagt – især i gamle dage - skal kunne udholde bidende kulde. Nogle gange skal deltagerne have syet huden bagved øret efter en konkurrence, fordi snoren har lavet sår.

Andre konkurrencer kan også give skader. Grønlands tidligere landstyreformand Kim Kielsen mangler venstre lange-finger, som han mistede ved at lave finger-træk. Det er også en inuit-leg.

Opgave: Udvælg én eller flere lege, læs og se instruktionerne og prøv legene.

Arm-træk

Arm-træk er lidt, som når man lægger arm i Danmark. Man skal sidde tæt på hinanden, med benene skubbet ind under hinanden, og se om man kan trække modstanderes arm ud eller komme ned og ligge på ryggen. En konkurrence har to eller tre runder. Først trækker man med højre arm. Så trækker man med venstre arm. Hvis hver deltager vinder en runde hver, slutter man af med at slå plat-eller-krone om, hvem der må vælge arm i sidste runde. Har man ikke lige har en mønt, kan man slå sten-saks-papir om det i stedet.

Se videoen og prøv at konkurrere i arm-træk. Byt makker, når kampen er overstået.  

Hoved-træk

Hoved-træk er lidt som tovtrækning bare med hovedet. Man skal bruge en lang rem af læder. Hvis man ikke lige har det, kan man bruge et bælte eller en anden lang flad rem. På gulvet tegner man tre streger med kridt eller tape. Én streg i midten, og så en streg på hver side af midter-stregen. Når man trækker i remmen, skal man forsøge at trække modstanderen hen over midter-stregen, eller at få remmen til at falde af modstanderen hoved. Mens man trækker, står man på hænderne med fødderne strukket ud bagved sig.

Se på billedet og prøv at konkurrere i hoved-træk. Byt makker, når kampen er overstået.

Stok-træk

Man siger, at stok-træk er en god træning til at trække sæler op af vandet. Hvis man jager sæler ved åndehuller eller skyder dem ude i vandet, skal man have trukket dem op på isen eller i båden. En voksen sæl kan nemt veje lige så meget som et voksendt menneske og nogle gange meget mere. Så det er hårdt arbejde at trække dem op af vandet.

Når man laver stok-træk, sidder man overfor hinanden med fødderne mod hinanden og trækker i stokken. Hvis modstanderen slipper, eller man kommer ned at ligge på ryggen, har man vundet. En kamp har to eller tre runder. Først skiftes man til at holde inderst og yderst på stokken. Hvis man vinder en runde hver, slår man plat eller krone om, hvem der må vælge, hvordan man holder på stokken i den sidste runde. Hvis man ikke lige har en mønt, kan man slå sten-saks-papir om det i stedet. I Grønland laver man gerne stok-træk med én hånd, som I så ca. 2 minutter inde i videoen om inuit games i starten af dette forløb. I kan vælge at lave konkurrencen på den måde i stedet for med to hænder.  

Se videoen og prøv at konkurrere i stok-træk. Byt makker, når kampen er overstået.

Et-fods høj-spark

Man siger, at et-fods høj-spark er en del af et gammelt signal-system, som blev brugt af nogle inuit. Når en gruppe jægere havde været ude på fangst, kunne de sende en jæger i forvejen tilbage til bopladsen, for at signalere på lang afstand, om der var fangst på vej.

Til et-fods høj-spark har man en slags galge med en snor. For enden af snoren hænger en lille bold af sælskind. Snoren skal kunne hejses op og ned, så man kan ændre, hvor højt bolden hænger. Konkurrencen går ud på at hoppe med samlede ben, sparke op med det ene ben, så man rører bolden, og lande på det ben, man ramte bolden med. Det er vigtigt, at man finder balancen på det ben. man sparkede med, når man lander. Verdens bedste atleter til et-fods høj-spark, kan ramme en bold, der er næsten 3 meter oppe i luften.

• Lav en lille bold af papir eller stof.
• Sæt den fast på et stykke snor.
• Find en lang pind eller et kosteskaft og sæt snoren fast for enden. I kan også hænge den ned fra loftet.
• Find et sted, hvor man ikke slår sig for meget, hvis man falder – det kunne være en græsplæne eller et rum med gulvtæppe.
• Hæv bolden ca. 30 cm over jorden. Efter tur prøver de andre at lave et-fods høj-spark.
• Efter hver runde løftes bolden lidt højere op over jorden, så det bliver sværere og sværere.

To-fods høj-spark

To-fods høj-spark var også et signal fangerne kunne lave til bopladsen.

I to-fods høj-spark springer man med samlede ben, løfter fødderne op foran sig og rammer bolden. Man skal lande på jorden igen med fødderne samlet og holde balancen.

Verdensrekorden for kvinder i to-fods høj-spark blev slået i år 2026 af Petra Amossen fra Grønland. Hun ramte bolden over 2 meter oppe i luften. Det var da 32 år siden, den sidste verdensrekord var blevet lavet. Mændenes verdensrekord blev lavet af Brian Randazzo fra Alaska i år 1988. Han ramte bolden over 2 og en halv meter oppe i luften.

Opgave

• Træn to-fods høj-spark med jeres bold fra den tidligere opgave.
• Find et sted, hvor man ikke slår sig for meget, hvis man falder – det kunne være en græsplæne eller et rum med gulvtæppe.
• Hæv bolden ca. 30 cm over jorden. Efter tur prøver I at lave to-fods høj-spark.
• Hæv bolden lidt højere op over jorden efter hver runde, så det bliver sværere og sværere.