Færøsk kædedans
Kædedans er en gammel dans fra Europa. I dag danser man den mest i Færøerne.
Når man danser kædedans, står man i en kæde og synger en sang. Sangen kaldes et kvad. Det er ofte gamle historier som sang om krig og hævn. Når man har hørt et par vers af sangen, kan man synge med på den sidste linje, som er den samme.
Mens man synger, går man sammen i en kæde. Man tager to skridt til venstre og ét skridt til højre. Man holder hinanden i hænderne og følger rytmen sammen.
Opgave: Se denne film fra Vores Rigsfællesskab: Kædedans
Snak om disse spørgsmål i klassen:
- Var der noget, der overraskede jer?
- Hvornår danser man kædedans i Færøerne?
- Mindede kædedansen jer om noget, I selv har været med til?
Opgave: Nu skal I danse og synge
I skal nu lære sangen “Ramund hin unge", som står i Højskolesangbogen Lær teksten ved at gentage efter jeres lærer. Når I kan den, kan I synge den sammen.
Stå i en rundkreds og øv dansetrinnet. Tag to hurtige skridt til venstre og ét langsomt skridt til højre. I kan se hvordan i videoen.
Hold hinanden i hænderne, mens I danser. Hænderne skal være nede omkring maven.
Syng sangen, mens I danser. Når der sker noget vildt i sangen, kan I stampe i gulvet. Det gør det ekstra sjovt!