Menu

onsdag 19. august kl 16.00 - onsdag 09. september kl 21.00

Nordatlantisk Radioværksted

Onsdage i perioden 19. august - 9. september kl. 16 - 21 

 

Går du med drømmen om din helt egen podcast? Så kan du deltage i Nordatlantisk Radioværksted og lære hvordan man planlægger et program, laver interviews og ikke mindst hvordan du redigerer lydfiler. 

Du kommer i lære hos Kasper Friis, der har arbejdet både i radio og tv på DR i over 20 år.  Han har for eksempel været radiovært på P4 og P3 Østjylland og været stemmen i øresneglen hos Mads Steffensen i Kender Du typen.  

 

Nordatlantisk Radioværksted er et tilbud til unge i alderen 13 – 17 år 

Kurset kører over fire onsdage i august og september, der bliver undervist i interviewteknik, efterbehandling af optagelser med speak, redigering af lyd og mange sjove journalistiske fiduser, til at lave et sjovt og underholdende program.  Kurset afsluttes så med et færdigt program.  

INDHOLD

Interviewpersonerne har alle sammen boet i Danmark i flere år og har nogle interessante fortællinger om hvordan det er at vokse op i de nordatlantiske lande, mærkelige madtraditioner og anderledes kultur.  Island, Grønland og Færøerne er eller har været en del af rigsfællesskabet og på radioværkstedet har man nu mulighed for at komme helt tæt på og lære mere om vores nordatlantiske venner.  

PROGRAM

Introduktion til opgageudstyr 
Interview-forberedelse 
Interview med enten en grønlænder, islænding eller færing. 
Efterbehandling af optagelser med speak 
Redigere lydoptagelser 

Du skal interviewe flere forskellige mennesker så det er en fordel, hvis du ikke er alt for genert. 

Tilmelding 

Skriv til Svanborg på svk@dgh-odense.dk og tilmeld dig til et sjovt kursus i Nordatlantisk Hus.  

 

Praktiske informationer

Deltagerne skal medbringe en mobil med et diktafon- eller optageprogram og gerne en computer til at klippe lydfiler på.  Husk madpakke.  

Covid-19 

Under kurset bliver der gjort en stor indsats for at holde et højt hygiejne-niveau for at mindske evt. smitterisiko.

 

Nordatlantisk Radioværksted har fået bevilliget midler af Børne- og Undervisningsministeriets pulje til sommeraktiviteter for børn og unge i 2020 som følge af COVID-19.