Menu

torsdag 17. maj kl 16.00 - tirsdag 07. august kl 16.00

Mennesker i og omkring Nordatlantisk Hus

En fotoudstilling af Knud Fl. Larsen på 2. sal

Udstillingen åbner torsdag den 17. maj kl. 16.00 - fri entré


Knud Fl. Larsen har, siden indvielsen af Nordatlantisk Hus i november 2013, med sit kamera fulgt en del af de mange forskellige arrangementer, som der har fundet sted i og omkring Nordatlantisk Hus på Byens Ø på havnen i Odense.

Hvert af de mange forskellige billeder alle i sort hvid fortæller sin egen historie om udstillinger, koncerter, møder af enhver art og om festlige og mindeværdige stunder med mennesker i fokus.

Alle gode gange tre

Det er tredje gang, at Knud Fl. Larsen udstiller fotografier i Nordatlantisk Hus. Første gang var den meget roste udstilling NORDATLANTISKE ANSIGTER på broen over til Nordatlantisk Hus. Anden gang sidste forår også i forbindelse med Havnekulturfestivalen var det udstillingen GRØNLÆNDERNE I GOG.

Fotoudstillingen kan ses i perioden fra 17. maj til 7. august på 2. sal i Nordatlantisk Hus.

 

Åbningstid mandag – onsdag 11 – 16 og torsdag & fredag 11 – 14.

 

});